Refleksioner over “Brexit” og fremtiden for Life Science Industrien 3

For ca. 9 måneder siden blev Brexit en realitet – og hvordan er det så gået?

Tja…desværre endnu værre end jeg havde forestillet mig i selv den mest pessimistiske stund – og desværre kunne ”the Brexiteers” heller ikke selv forestille sig de potentielle konsekvenser, og dermed lave en ”plan gul”. Derfor har den engelske regering ikke kunne afhjælpe den nuværende situation, så nu må borgerne søreme lære det på den hårde måde – men det vender jeg tilbage til!

For vores Life Science industri er situationen for Devices at CE mærket ikke længere anerkendes, medmindre produktet er registreret hos MHRA – og i så fald gælder CE mærket frem til 1.januar 2023. I stedet er et såkaldt UKCA mærke, der svarer til CE mærket blevet indført, men det mærke anerkendes ikke i EU, så britiske producenter vil skulle følge MDR hvis de vil sælge deres produkter i EU. Dvs. enten skal de leve op til 2 kvalitets system krav og niveauer, da UK fortsætter efter det gamle MD Direktiv – eller alternativt de vil ikke kunne sælge deres medicinske udstyr i EU på sigt.

Samarbejde mellem myndighederne og Notified Body systemet stopper tillige. Derudover er der så hele konceptet omkring ”Responsible Person” og toldsatser– men det fylder for meget at komme ind på her. Se evt. selv hele aftalen her https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:22020A1231(01)&from=EN

For Pharma industrien er situationen fortsat som tidligere skitseret i mit indlæg nr. 2 fra januar 2021 vedr. UK. Der er indtil videre fortsat gensidig anerkendelse af de gældende GMP-regler – og evt. væsentlige ændringer er der aftalt en konsultationsperiode om – men situationen kan hurtig ændres. Overvej bare konsekvenserne vedrørende en vedtagelse af hvad der i realiteten er ”2 x annex 1 forskellige udgaver” af Eudralex for sterile lægemidler? Ja, det er et potentielle scenarie, som vi vist levende kan forestille os vil give en masse fremtidige udfordringer, da den gensidige anerkendelse så også forsvinder.

For så vidt at det er en unødvendig træls situation for Life Science industrien på kontinentet– så er der helt andre og langt værre problemer, som nu brager ind i den britiske forbrugers og borgers hverdag – og mere af det slemme er i vente.

Lige nu meldes der om manglende fødevarer og tøj på hylderne i UK-butikker pga. manglende biler hvilket bl.a. skyldes mangel på arbejdskraft til at køre varer ud til f.eks. Tescos supermarkeder. Sidstnævnte situation er en følge af at en del EU-borgere er rejst hjem fra UK pga. både Brexit og covid19 – og de forventes ikke at vende tilbage – samtidig med at en pæn del af de lokale chaufører hele tiden er i karantæne pga. Covid19 smitte.

Som i resten af Europa er gassen blevet 8-10 gange så dyr i de sidste måneder og indtil videre er 6 gasselskaber gået konkurs. Man forventer at yderligere 33 gasselskaber kan være vej ud over kanten pga. dårlig økonomi. Som følge af manglende fast pris aftaler på gas – og briterne har ikke haft tradition for at lagre gas og lukkede ovenikøbet det største lager i 2017- stiger priserne nu til rekordhøjder på verdensmarkedet, da gas mangles i hele Europa. Heraf følger at det bliver meget dyrt og rammer forbrugerens pengepung direkte her og nu. Situationen er allerede nu før vinteren rigtig er startet at de betaler Europas højeste pris. Der spekuleres i medierne om hvorvidt der skal indføres 3 dages arbejdsuge til vinter for at spare både på gas,varme og el. De afledte konsekvenser af dette kan blive at flere typer af virksomheder må lukke med udsigt til større arbejdsløshed, fødevaremangel, og nødslagtninger af dyr pga. manglende foder og generel nedsat produktivitet og vækst rater i samfundet med dårligere økonomi til følge.

Det var vist ikke lige det, som borgerne blev stillet i udsigt i de glade Brexiteers dage, men noget som man egentlig sagtens kunne forudsige, hvis man kender til markedspolitik og tænker lidt over de ”afledte konsekvensers politik”.

For mit eget vedkommende har jeg virkelig ondt af den britiske vælger, som troede på de britiske politikere – men på den anden side er der et gammelt ord, der siger ”hvis det lyder for godt til at være sandt – så er det sikkert ikke sandt”, og det lader til som Schiller skrev ”Mit der Dummheit kämpfen Götter selbst vergebens” er mere normen end undtagelsen – til trods for al den viden som man kan få adgang til via sin mobil telefon og internettet.

Man må jo godt bruge hovedet, og i det mindste forsøge at sætte sig ind i tingenes sammenhæng, selvom det vist ikke længere er en disciplin, der værdsættes i samfundet generelt.

Jeg håber bare at danskerne ikke er lige så nemme at lokke til at stemme for en så gennemført tåbelig økonomisk beslutning til skade for borgere og erhvervsliv, når samme ide popper op i hovedet på en populistisk medie-glad politiker i Danmark – uden at vi behøver at nævne navne eller partifarver.

Inger Drengsgaard