Refleksioner over “Brexit” og fremtiden for Life Science Industrien 3

For ca. 9 måneder siden blev Brexit en realitet – og hvordan er det så gået?

Tja…desværre endnu værre end jeg havde forestillet mig i selv den mest pessimistiske stund – og desværre kunne ”the Brexiteers” heller ikke selv forestille sig de potentielle konsekvenser, og dermed lave en ”plan gul”. Derfor har den engelske regering ikke kunne afhjælpe den nuværende situation, så nu må borgerne søreme lære det på den hårde måde – men det vender jeg tilbage til!

For vores Life Science industri er situationen for Devices at CE mærket ikke længere anerkendes, medmindre produktet er registreret hos MHRA – og i så fald gælder CE mærket frem til 1.januar 2023. I stedet er et såkaldt UKCA mærke, der svarer til CE mærket blevet indført, men det mærke anerkendes ikke i EU, så britiske producenter vil skulle følge MDR hvis de vil sælge deres produkter i EU. Dvs. enten skal de leve op til 2 kvalitets system krav og niveauer, da UK fortsætter efter det gamle MD Direktiv – eller alternativt de vil ikke kunne sælge deres medicinske udstyr i EU på sigt.

Samarbejde mellem myndighederne og Notified Body systemet stopper tillige. Derudover er der så hele konceptet omkring ”Responsible Person” og toldsatser– men det fylder for meget at komme ind på her. Se evt. selv hele aftalen her https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:22020A1231(01)&from=EN

For Pharma industrien er situationen fortsat som tidligere skitseret i mit indlæg nr. 2 fra januar 2021 vedr. UK. Der er indtil videre fortsat gensidig anerkendelse af de gældende GMP-regler – og evt. væsentlige ændringer er der aftalt en konsultationsperiode om – men situationen kan hurtig ændres. Overvej bare konsekvenserne vedrørende en vedtagelse af hvad der i realiteten er ”2 x annex 1 forskellige udgaver” af Eudralex for sterile lægemidler? Ja, det er et potentielle scenarie, som vi vist levende kan forestille os vil give en masse fremtidige udfordringer, da den gensidige anerkendelse så også forsvinder.

For så vidt at det er en unødvendig træls situation for Life Science industrien på kontinentet– så er der helt andre og langt værre problemer, som nu brager ind i den britiske forbrugers og borgers hverdag – og mere af det slemme er i vente.

Lige nu meldes der om manglende fødevarer og tøj på hylderne i UK-butikker pga. manglende biler hvilket bl.a. skyldes mangel på arbejdskraft til at køre varer ud til f.eks. Tescos supermarkeder. Sidstnævnte situation er en følge af at en del EU-borgere er rejst hjem fra UK pga. både Brexit og covid19 – og de forventes ikke at vende tilbage – samtidig med at en pæn del af de lokale chaufører hele tiden er i karantæne pga. Covid19 smitte.

Som i resten af Europa er gassen blevet 8-10 gange så dyr i de sidste måneder og indtil videre er 6 gasselskaber gået konkurs. Man forventer at yderligere 33 gasselskaber kan være vej ud over kanten pga. dårlig økonomi. Som følge af manglende fast pris aftaler på gas – og briterne har ikke haft tradition for at lagre gas og lukkede ovenikøbet det største lager i 2017- stiger priserne nu til rekordhøjder på verdensmarkedet, da gas mangles i hele Europa. Heraf følger at det bliver meget dyrt og rammer forbrugerens pengepung direkte her og nu. Situationen er allerede nu før vinteren rigtig er startet at de betaler Europas højeste pris. Der spekuleres i medierne om hvorvidt der skal indføres 3 dages arbejdsuge til vinter for at spare både på gas,varme og el. De afledte konsekvenser af dette kan blive at flere typer af virksomheder må lukke med udsigt til større arbejdsløshed, fødevaremangel, og nødslagtninger af dyr pga. manglende foder og generel nedsat produktivitet og vækst rater i samfundet med dårligere økonomi til følge.

Det var vist ikke lige det, som borgerne blev stillet i udsigt i de glade Brexiteers dage, men noget som man egentlig sagtens kunne forudsige, hvis man kender til markedspolitik og tænker lidt over de ”afledte konsekvensers politik”.

For mit eget vedkommende har jeg virkelig ondt af den britiske vælger, som troede på de britiske politikere – men på den anden side er der et gammelt ord, der siger ”hvis det lyder for godt til at være sandt – så er det sikkert ikke sandt”, og det lader til som Schiller skrev ”Mit der Dummheit kämpfen Götter selbst vergebens” er mere normen end undtagelsen – til trods for al den viden som man kan få adgang til via sin mobil telefon og internettet.

Man må jo godt bruge hovedet, og i det mindste forsøge at sætte sig ind i tingenes sammenhæng, selvom det vist ikke længere er en disciplin, der værdsættes i samfundet generelt.

Jeg håber bare at danskerne ikke er lige så nemme at lokke til at stemme for en så gennemført tåbelig økonomisk beslutning til skade for borgere og erhvervsliv, når samme ide popper op i hovedet på en populistisk medie-glad politiker i Danmark – uden at vi behøver at nævne navne eller partifarver.

Inger Drengsgaard

Fra håndskreven til digital

Af Christian Stage, QA engineer, Stage One Computing A/S

Det helt store ”nye” indenfor medicinalindustrien er digitalisering. Digitalisering er en rejse som de fleste andre brancher har taget for dekader siden, men nu er turen omsider kommet til medicinal industrien, og det er en spændende rejse.

Digitaliseringen vil forhåbentlig med tiden udrydde de absolut kedeligste og mindst inspirerende opgaver, og markant øge gennemløbshastigheden på dokumentation. I sidste ende vil det betyde bedre medicin til forbrugerne hurtigere og i en højere kvalitet, samtidig med at virksomhederne kan fokusere på det der er vigtigt, frem for en stor mængde af mindre værdiskabende opgaver.

Vi lever i en digitaliseringstidsalder – Heldigvis. Selve digitaliseringsrejsen har til gengæld nogle spændende facetter jeg lige vil berøre her.

En af vore kunder er i færd med at digitalisere deres svejsedokumentation. ”I gamle dage” afleverede svejsefirmaerne pallevis af mapper med dokumentation, som efterfølgende blev gennemgået, og fundne fejl blev udbedret på ægte GMP manér. Alt i alt et trælsomt arbejde, og med mængder af papirdokumentation til følge. At overgå til en digital form sparer både papir, giver mere fleksibilitet i review processen, samtidig med at systemet selv kan sørge for at udrydde de værste fjollerier, samt give et on-line overblik over hele situationen.

… Men hvad skete der så lige dér ?

Pludselig kan man se at svejserne signerer for svejsninger de har udført på et helt andet tidspunkt en da de udførte svejsningen, og materialecertifikater bliver først lagt i systemet lang tid efter materialet er brugt.

Det digitale system kan jo ikke ”lyve” om hvornår data kommer ind i systemet, og det registrerer data på det tidspunkt de opstår. Pludselig bliver det tydeligt at virkelighedens verden ikke lige går efter en snor, og det går op for én at den papirbaserede verden af dokumentation vi har været vant til, sandsynligvis indeholder en del flere ”justeringer af virkeligheden” end vi ønsker at tænke på.

Men gør det digitalisering til et problem ?

Ikke nødvendigvis, man er bare nødsaget til at tage højde for virkeligheden, både når man specificerer sit digitale system, og når man beskriver de procedurer man arbejder under i den digitale verden.

Det er jo klart for enhver at de fleste svejsefirmaer er gode til at svejse, men det burde samtidig være indlysende at ikke alle svejsere har lige stor forståelse for GMP dokumentation. For svejseren er det hip som hap hvornår man signerer for sin svejsning, eller hvornår man uploader diverse svejsedokumentation. Svejseren interesserer sig for om det er muligt at komme til den fysiske position svejsningen skal være, om han kan komme til hele vejen rundt om røret, og hvornår han kan komme til frokost. Så kan det være at han efter frokost (eller næste morgen) signerer for det udførte arbejde.

I den elektroniske log kan der endvidere være praktiske forhold der dikterer at han ikke kan signere omgående – Manglende dækning til den digitale platform, mangel på digitalt udstyr, arbejdsforhold der ikke befordre brugen af det digitale udstyr o.s.v..

Alle disse forhold er man som medicinalvirksomhed nødsaget til at tage stilling til i sin digitaliseringsproces. I det nævnte eksempel skal man være indstillet på at kræve at svejseren stilles passende hårdført digitalt udstyr til rådighed (f.eks. en tablet computer pakket ind i en vandtæt og slagfast skal). Man skal også sørge for at der er adgang til den digitale platform (f.eks. sørge for WiFi dækning i kælderlokaler og andre steder hvor dækningen måtte være dårlig – Og man skal kontrollere det virker, for det er ikke håndværkerens opgave). Sidst men ikke mindst er det medicinalvirksomhedens opgave at forklare håndværkeren der benytter digitale midler/systemer hvad der er vigtigt, og hvorfor det er vigtigt, at man opfører sig GMP-agtigt. De fleste håndværkere kan sagtens forstå vigtigheden af en bestemt fremgangsmåde, hvis man forklarer dem baggrunden – dem der ikke kan forstå budskabet skal man aktivt fravælge.

Man skal i øvrigt være opmærksom på at opgavens udførelse (her svejseopgaven) muligvis tager lidt længere tid at udføre, men at dokumentationen bliver korrekt, og at man sparer tid på svejsninger der udføres med udløbet svejsecertifikat, i henhold til en forkert procedure, og på manglende materialecertifikater, så alt i alt bliver det alligevel lettere og billigere at have digitaliseret.

I ovenstående har jeg benyttet et konkret håndværk som eksempel, men prøv engang at tænke tilbage på de sidste mange års dokumentation du har været med til at udarbejde – har alle håndskrevne datoer været sat på det tidspunkt der stod, har alle tilføjelser været dateret, og er der aldrig et papir der er ”blevet væk” og erstattet af et andet ?

Det digitale system understøtter ikke den slags forskønnelse af virkeligheden, og derfor betyder digitaliseringen at vi også er nødsaget til at acceptere ting vi aldrig ville have accepteret i ”the good old days”. Sørg for at de steder man ved at ting ikke kører efter en lige linje bliver understøttet af systemet. Husk at man ikke både kan opdatere software og skrive det i konfigurationsstyringssystemet samtidig, eller svejse og kvittere samtidig. Hvis man ikke kan udføre den digitale del af en opgave samtidig med den fysiske del af opgaven udføres, så sørg i stedet for at man kan fortælle hvornår opgaven blev udført og hvad årsagen til den sene registrering er. Hvis andre kan have benyttet ufærdige data i den mellemliggende tid, så sørg for at det digitale system kan advisere dem der har benyttet de forkerte eller ufærdige data. Husk at have alle disse ting med i kravsspecifikationen, fordi det er ikke sikkert at dem der udvikler det digitale system kan gætte hvordan I arbejder.

Løsningen er derfor: Indarbejd arbejdsmetoder i de digitale systemer – Hvis en SOP opdatering kræver en ændringssag, så sørg for det digitale system kræver et sagsnummer før opdateringen kan ske, men giv plads til at det kan være nødvendigt at udføre opgaver udenfor normal arbejdstid, så der findes ”nød procedurer” for sagsnummeret hvis de rette folk ikke lige er på plads (tillad f.eks. et midlertidigt nummer – med reminder, brugen af et afvigelsesnummer når der afviges fra den normale procedure o.l.). Overvej nøje for hver proces hvor der i gamle dage blev justeret på sandheden (snydt) for at få det til at se pænt og ordentligt ud. Indbyg det i de digitale systemer eller de tilhørende procedurer.

Indregn og inddrag de mennesker der skal bruge systemerne lige fra første krav til den færdige implementering. Vær klar til at lave et rul 2 på de de ting man efterfølgende finder ud af ikke

fungerer i virkeligheden, og sørg for god support/hyper care på de digitale systemer der implementeres i virksomheden.

Husk i øvrigt at jo bedre det digitale system understøtter Jeres virkelighed, jo mindre skal det beskrives i procedurer !

God digitalisering til alle ..

Remote Audit

By Karen Ginsbury

Dos

1. Simple / Realistic Agenda

2. Plan well ahead – questionnaires ahead of time

3. Have a pre-meeting to test equipment and IT platform

4. How are we going to show the documentation – live or pdf / scan or other…Not to take huge amounts of time to scan documents – put the document under a camera – shared platform for documents but not for paper – security

5. Virtual tour – make sure camera works ahead of time – consider selfie stick to hold camera

6. Detailed plan of the rooms, machinery so you have a sense of where you are and what you are seeing

7. Operators couldn’t see the auditor / interact – get a mobile device with a reasonable sized screen so they can see them

8. Tell in advance what you want to see – be realistic

9. Be a little more selective in what you ask to see documentation wise

10. SOP list / index with date of updating / issuance

11. Try not to side-track in a remote audit…very uncomfortable – takes a lot of time esp if need to scan documents – not pleasant.

12. Be flexible and don’t expect everything to be scanned. Be specific about what you need scanned

13. Share your desktop

14. Share your SOPs – don’t try to scan them

15. When being audited – train your employees how to act: five minute e-learning esp for SMEs – which buttons to push.

16. Include pre-requisites for remote audit in technical agreement?

17. Split the audit into smaller periods. Think about breaks and be sure to take them and ask the other side if they need them.

18. Assign SMEs to talk at the different locations on the virtual tour.

Don’t’s

19. Don’t wave the camera around making the auditor seasick – hold it steady.

20. Don’t lose your cool because the internet is unstable

21. Don’t lose your cool because communications are more difficult – remember you are missing body language.

22. Don’t show you desktop – pop up messages and worse and keep your emails closed.

Do’s from 26.08.21

23. Test your set up before hand – agree that both sides will do this

24. Pre-record some of the items you are going to show videos

25. Insist on a real time facility tour

26. Pre-scan

27. Sharing documents on screen – can be easier than handing over a document – Do ask upfront to have control of the document – scrolling

28. Do agree upfront that if you ask for a downloadable copy you can have it unless there is a good reason why not

Don’ts

29. Don’t speak with the mike on if you don’t want the inspector / auditor to hear

30. IF you have the video on – watch your expressions and body language – its no different to on-site.

31. Do have an excellent internet connection

32. Pay careful attention to what the inspector is reading, when they have the scrolling function and make sure the SME is following.

33. Forbid screenshots without asking – include that in a regulatory inspection policy. Address the policy in the company presentation at the start of the audit.

34. Make sure your desktop is clean and your recycle bin is empty.

35. Do stop pop-up emails, whatsapps, whatever on your desktop

36. Consider having a company “clean” desktop which is used to share documents only

37. Check that the other party can see the document especially when switching from one to another

38. Practice and have only proficient people switching documents

39. Do make sure you have a secure platform with relevant cyber security

Karen Ginsbury’s Quality Blog #4 (2021/#1)


June 15, 2021

Prevent # Pharma 4.0 # Digital Maturity

Welcome to… mid 2021… In Israel almost done with the masks. I am on a plane where they are still required as well as in stores in England where I was. I still forget and am SHOCKED when I do. Please remember the next time you write an SOP as a risk mitigating measure and expect it to work based on human behavior… Human beings are not capable of repetitively performing an action correctly over time… and the more complex the action the less capable they are. We need automation to replace humans and eliminate human error…Pharma 4.0, digital maturity.
I really hope you remember from the last blog:
“One of the key purposes of a quality management system is to act as a preventive tool”
Pfizer, Moderna, AstraZeneca, J&J have developed Covid vaccines and all of us are praying they will #PREVENT Covid. Living in Israel I have been privileged to witness a vaccine rollout that was staggeringly well planned and executed. Taking over a sports arena and splitting it between competing Health Fund Organizations, there was ample parking and wheelchair access. Over 2 million vaccines were administered in about three weeks. The vaccination took, from arrival at the facility, 18 minutes – that’s about 30 seconds for registration by identity card number, another 30 seconds until you are ushered into a booth and two minutes for administration of the vaccine. 15 minutes waiting and you are on your way. My mum, my husband and myself completed our second shots by Feb 05th. Some countries had barely started the first shot program in the over 90s.
Below is what I wrote when I started this in March just before my BIG move to new apartment in Jerusalem:
With the mutant strains from England, South Africa, Denmark, Brazil, India… no one can really assure us the vaccine will be 95% effective. Add to that the incredibly complex logistics on the Pfizer vaccine and the complex thawing and dilution scheme, where diluent is not provided with the vial and the multidose vials are giving “more” doses than the label claim… Adds up to lots of questions as to whether it will even come close to the claimed efficacy. Which is not a reason not to take it. But is a reason to wear a mask and socially distance even after taking it. If it is 50% effective, we will be so much better off than now. And maybe I will be proved wrong and it will be 95% effective after all. But for how long?
Happily, I was proved wrong – the numbers in Israel are now close to zero and we no longer need to wear masks INSIDE – this is reason to rejoice. It seems there is herd immunity. Several questions still to be answered: for how long?

My vaccination certificate expires on 05 August 2021 – I think the current plan is to extend it but no one is sure for how long and if and when another shot will be needed. However, I am sure that will be resolved and we are certainly in a far far better place than one year ago.
I want to address some really good points raised by your very own Christina Guldberg at IFF in her email reminding me about this blog (and followed by several more – rather too polite – as this is much overdue – my apologies):
Christina: Our prime minister, Mette Frederiksen, visited Netanyahu to discuss how they could cooperate on vaccine manufacturing… I was thinking “you cannot just manufacture vaccines” – you need to get access to the manufacturing procedures and then you need to either build or qualify a manufacturing plant etc etc. and all this takes time. Also, some companies have offered to change their manufacturing plants into vaccine manufacturing – I wonder what it takes?
Karen: Netanyahu is no longer our Prime Minister! Bennett is an industrialist but has his hands more than full trying to keep together the disparate coalition his colleague Lapid managed to cobble together. Leaving the politics aside, you are SO right. You cannot “just manufacture vaccines.” There is considerable vaccine manufacturing and biopharma know-how in Israel, and I suppose the cooperation would involve knowledge transfer but many many open questions there.
As for building and qualifying a manufacturing plant or changing plants into vaccine manufacturing well… that ties in well with Christina’s next query… and also raises the potential for drug shortages. I mean, if the plants change – who makes whatever they were making previously? That’s how you get a shortage…isn’t it?
Christina: J&J had 15 M vaccines ruined because it was mixed up with AstraZenaca’s vaccine (at a CMO I assume)..I wonder how this could happen?
Karen: The CEO of the company said on live TV that this was NOT a mix-up and was not cross-contamination and that his company discovered the error in QC tests. FDA’s 483, available for download says otherwise – it was the client (presumably J&J) who discovered the mix-up not the CMO – yes it was a contract manufacturing organization. If you read that 483, you will understand that transforming a manufacturing facility or setting one up to produce vaccines at short notice is a TALL ORDER. Pfizer did it – they did it with ONE product in a purpose-built facility using cleanroom pods – modular systems. The CMO took on TWO different vaccines, from two companies, outsourced. They received massive federal funding under a vaccines incentive program and were under huge pressure to produce results / vaccines.
I suspect the reason Pfizer succeeded is because they had in place, a genuine Quality Management System #QMS rather than an ICH Q10 Pharmaceutical Quality System (PQS). This was in place prior to Covid and prior to vaccine manufacture.

QMS = #PREVENT + #PDCA: Plan-Do-Check-Act including or ESPECIALLY when under political scrutiny, political pressure and crazy time-constraints.
PQS = #CAPA + #GMP: Check the boxes (or not – as the 483 shows) or plaster over the non-checked boxes with Corrective Actions when an investigator / inspector points them out.
QMS is holistic and systematic.
PQS is patchwork, piece-meal and ineffective. If you download the 483 with responses for thelaboratory operations (separate from the manufacturing one), you may observe the lack of a full remediation plan. The very serious findings are addressed one by one and the best response is to escalate repeat findings to management review. That is good – but it is still a limited, local solution.

Looking back at my 2020 blogs, my vision for 2020 was to implement P-D-C-A for myself.
Every action that is taken during 2020 and thereafter, will be considered and planned. (P-D-C-A) Implementation will be according to what was planned OR, if what was planned turns out not to be the requirements, then the requirements will be officially changed, people who need to know will be notified and the action will be planned all over again prior to implementation.
As of August 2020, we (my husband and I and my mother) had to move out of our homes (Plan: we sold them and bought in another city), and as our new places weren’t ready, we had to move to a furnished place very kindly lent to us by a fabulous friend. All the careful planning which left several spare months for completion of our project – failed! We did move, but got “stuck” living out of suitcases with 95% of our belongings in storage for seven months. Some of my blogs were written using an ironing board as my office desk. The move to our wonderful new places, happened in March and we are ok and healthy as I hope all of you reading this are too. I couldn’t come to Denmark last year – more Covid fallout. I look forward to coming in August… I also pray that those currently battling Covid, will make it through. Those of us who are healthy are blessed – whatever the restrictions. Let us acknowledge it and in appreciation do a kind deed for a neighbor or friend, or phone someone who lives alone. People are soooo lonely.

Karen

En rejse til ”Digitalien”

Af Christian Stage, Stage One Computing A/S

Selvom vi nu i mange årtier har haft computere til hjælp, og har forsøgt at bevæge os hen imod et på alle måder digitalt samfund, halter det alligevel på enkelte områder. Her iblandt indenfor farmaceutisk produktion. Faktisk overraskes man lejlighedsvis over hvordan mange manuelle arbejdsgange er på en ”moderne” medicinalvirksomhed, selv i en anno 2021 verden med e-Boks, NemID og mobiltelefoner med internetforbindelse 24 timer i døgnet.

For nylig kom jeg så forbi et QC-lab hos en af vores kunder. Det er der i sig selv ikke noget hverken nyt eller mærkeligt i, men eftersom det er en stund siden jeg har været på besøg netop dér, tænkte jeg at der nok var noget der havde ændret sig siden sidst jeg var på besøg … det var der ikke.

På et bord stod 8 ens prøveapparater. Under bordet stod 8 laserprintere af 2 forskellige mærker, i alt 3 forskellige modeller. Prøveapparaterne var indkøbt over 3 omgange, og hver gang man indkøbte identiske prøveapparater, var netop den sidst benyttede model af laserprinter udgået, hvilket førte til de mange forskellige modeller. Konsekvensen er naturligvis at der føres farvepatroner til alle 3 modeller på lager.

Et af vores myndighedskrav er jo at vi ”ikke må teste os til kvalitet”, og man skal således kunne dokumentere – i princippet i hvert fald – at man ikke har smidt prøveresultater ud. Derfor lå der i hver af de 3 printere en stak hvidt papir, der individuelt havde et stempel med et unikt nummer og en krusedulle (altså en signatur). Man kan således redegøre – i teorien i hvert fald – for samtlige udskrifter foretaget fra det pågældende prøveapparat.

< På bordet bagved stod et andet stykke testudstyr >

Medens vi stod og beundrede den lange række af laserprintere i forskellige modeller, kom der en forbi og skulle afveje noget på denne vægt. Afvejningsresultatet kom ud på den tilsluttede termoprinter. Termoprintet blev straks clipset på et stykke A4-papir, hvorefter resultatet blev skrevet af i hånden. Ved siden af det på-clipsede termoprint.

Denne fremgangsmåde er ikke så helt tosset (selvom det i en digital tidsalder lyder langt ude), fordi termoprint er som vi ved fra bagerkvitteringen der har ligget i bilen en varm sommerdag, ikke er ret langtidsholdbare.

Det næste der skete sætter måske alligevel sagen lidt på spidsen, fordi vedkommende kom hen til den person jeg talte med, for at få kvitteret for afskriftens korrekthed, det var nemlig en vigtig prøve der skulle behandles straks.

Personen der havde taget prøven, tog straks den underskrevne seddel, og fotokopierede den, clipsede fotokopien på det overtegnede stykke papir, for så at sætte sig hen til LIMS systemet og tastede resultatet ind. Herefter måtte min kontaktperson igen kontrollere at det var de rette data der var tastet ind, og kvittere med en elektronisk signatur i LIMS systemet. Herefter endte printet med de håndskrevne tilføjelser i en mappe der skulle til arkivet bagefter.

Uh hvor det kriblede i fingrene på sådan en gammel IT-nørd som mig!

< … og hvad koster dét så? >

Jeg kender hverken den præcise pris på de arbejdsgange der går til at benytte og vedligeholde de mange laserprintere. Ej heller kender jeg prisen på håndteringen af et enkelt termoprint i den pågældende virksomhed, men jeg kan nok regne ud at det er dyrt!

Oven i den umiddelbare håndteringspris skal vi tilføje levetidsprisen. Laboratoriedokumentation har typisk en lang levetid, og dokumentet skal opbevares i et adgangskontrolleret område med temperatur- og fugtighedsovervågning. Dokumentet skal desuden indekseres, da det skal kunne findes frem indenfor en kop kaffes tid (for ellers eksisterer det jo nok ikke) – Måske mit ordvalg ”dyrt” ikke er helt tilstrækkeligt dækkende?

< Hvad gør de andre steder? >

Jeg tror det er på tide at vi alle tager et skridt tilbage og kigger på den måde vi arbejder i medicinalindustrien, og prøver at sammenligne den med processer der findes i andre brancher. Et af de eksempler jeg altid kommer til at tænke på i denne sammenhæng når jeg køber ind i supermarkedet.

Når jeg har proppet alle mine varer i mit medbragte indkøbsnet, og scannet dem undervejs, kommer jeg til sidst til udgangen. Her kan jeg gå igennem en sluse, hvor jeg scanner en QR-kode, og kan gå direkte ud af butikken. Min kvittering kommer omgående i den app jeg også benytter til at scanne mine varer med. Yderligere har min bank en tegnebogsapp, så millisekunder efter jeg er gået ud af butikken og pengene automatisk er trukket på min konto, kommer en kvittering i min elektroniske tegnebog på min telefon, som den har samtidig gættet formålet med mit indkøb og summeret det til kategorien ”madvareindkøb i indeværende måned”.

Selvom jeg godt ved at mit lokale supermarked har en stor omsætning, ved jeg, at det er marginaler de tjener på varerne. En af mine venner er brugsuddeler og fortalte at 80% af deres totale fortjeneste i 2019 var salg af plasticbæreposer.

Hvis jeg skal drage en hurtig konklusion, tjener medicinalvirksomheder netop så mange penge at den arbejdsgang jeg har beskrevet ovenfor, ikke betyder noget. Det er ikke en kritik, men tænk engang hvis man frigjorde de midler et termoprint bruger til udviklings- og forskningsformål i stedet: Gør som detailhandlen, tænk på omkostningerne og ”go digital” …

Refleksioner over “Brexit” og fremtiden for Life Science Industrien

Så er den gennemførte “Brexit” en realitet for EU fra 1st. januar 2021, og Storbritannien har nu helt forladt EU og er blevet et ”3-verdens land” i handelssammenhæng set fra et EU-perspektiv, selvom der en lille aftale på plads mellem parterne.

Konsekvenserne af bruddet er store for begge parter og for de farmaceutiske virksomheder er der fortsat et krav om at sikre forsyningerne af API eller lægemidler både i EU og I Storbritannien uanset hvor de er fremstillet, kontrolleret eller pakket.

Forsinkelser i levering, udfordring med forsyningskæden foranlediget af ekstra mange papirer og evt. mangel på enkelte lægemidler er scenarier som kun vil blive tydeligere, når landene lukker op igen efter Covid19 pandemien og begynder at fungere mere normalt.

Lige for øjeblikket er der ikke nogen aftale mellem EU (EMA) og Storbritannien (MHRA) om MRA (Mutual Recognition Agreement) – dvs. gensidig anerkendelse af hinandens set up eller anden aftale, der regulerer godkendelser, certifikater mv. for vores industri – men man kan finde

nogle af svarene her på EMA` hjemmeside (se https://www.ema.europa.eu/en/about-us/brexit-uk-withdrawal-eu/brexit-related-guidance-companies)

Ifølge den såkaldte ”Northern Ireland Protocol” – vil Nord Irland fortsætte med at sikre EU’s toldregler og sikre produkt standarder som vi kender det. Heraf følger at varer der transporteres fra Nord Irland (Ikke-EU-medlem, men fortsat i det indre marked) og ind i republikken Irland (EU-medlem) og vice versa ikke skal igennem samme check som varer produceret i England, Wales og Skotland – dvs. Nord Irland er et smuthul – meeen lad nu være med at glæde jer for tidligt!

Lige nu overvejer man i Nord Irland om man skal søge om at blive lagt sammen med republikken Irland fremfor fortsat at være under Storbritannien, fordi hylderne i supermarkederne er ved at være tomme og samarbejdet med resten af Storbritannien er besværligt, ikke mindst pga. kravene til kontrol – så hvad religion har splittet mellem protestanter og katolikker i næsten 500 år siden oprettelsen af den Anglikanske kirke under Henrik d. Ottende, kan blive historisk ændret som følge af nordirlændernes ønske om at forblive i EU.

Hvilken virkelighed står man så overfor i dag som farmaceutisk virksomhed, der får fremstillet, testet og/eller pakket i Storbritannien (ikke-EU-land) under den nuværende aftale og varen er bestemt for EU?

Processen er som følger:  Enhver batch, der importeres fra et af de 3 lande England, Skotland og Wales ind i et EU/EEA-land skal ved import gennemgå fuld kvalitativ analyse samt en kvantitativ analyse af som minimum alle de aktive substanser samt gennemgå alle andre analyser og checks, der skønnes nødvendigt for at sikre lægemidlets kvalitet – dvs. testmæssigt reelt en fuld re-frigivelses proces baseret på nye data jfr. kravene i markedsføringstilladelsen.

Den såkaldte ”Northern Ireland Protocol” giver Nord Irland en særstatus og betyder at batch frigivelse, der er foretaget af en importør/fremstiller og ligeledes test analyser udført af QC laboratorier etableret i Nord Irland vil blive anerkendt i EU/EEA. Modsat vil lægemidler, der sendes fra Storbritannien til Nord Irland (Ikke EU-medlem, men i det indre marked) blive anset for import til EU/EEA og skal igennem de ovenfor anførte processer for en EU/EEA batch for at kunne frigives til markedet.

Endvidere hvis lægemidler sendes fra et andet EU-medlemsland på kontinentet til republikken Irland – via f.eks. færge eller landevej i England som transit varer via gældende aftaler for varer i transit, så er det fra EU-land til EU-land og lægemidlerne bliver dermed ikke importeret og skal ikke genfrigives. Samme procedure gælder for lægemidler sendt fra EU/EEA til Nord Irland eftersom North Irland i denne sammenhæng ikke anses for at være et marked i Storbritannien.

Alt det oven nævnte gælder bare for en lille del af vores industri – men der er tusindvis af lignende udfordringer hele vejen rundt i andre erhverv med told, skat, moms og regler af alle mulige andre karakterer, der er dyre for firmaerne, giver manglende fleksibilitet/levering og besværliggør handel.

Jeg bliver slet ikke forbavset, hvis Storbritannien om 5 -15 år kun består af Wales og England, hvis Skotland vil tage den kolde tyrker som det kræver at blive gen-indmeldt som et selvstændigt land på de normale vilkår af EU – og det er oplagt for at sikre freden mellem Nord Irland og Republikken Irland i Syd ved at Nord Irland lægges sammen med republikken, og dermed genindtræder som fuldgyldigt medlem af EU.

Jeg bliver heller ikke forundret hvis England ude i fremtiden om 10-20 år vil ansøge om genoptagelse, når de økonomiske konsekvenser rigtig går op for englænderne i form af flyttede fabrikker, investeringer inkl. jobs forsvinder eller rykker til Irland for at have direkte adgang til EU’s indre marked. Dermed bliver væksten væsentlig lavere og indbyggerne i Storbritannien fattigere og firmaerne skal operere med mindst 2 standarder (hjemmemarked og EU med flere) med større omkostninger til følge.

Der er bare ingen eksempler i historien på at isolationisme dvs. det set-up at et land undgår at blande sig i andres sager samtidig med at landet fører protektionistisk politik har ført til velstand og rigdom – og det er forsøgt mange gange. Selv Norge med en stor pengetank i undergrunden i form af olie og Schweiz med deres bankvæsen følger EU standarder og regler, og de har reelt ingen indflydelse og må bare æde reglerne og standarderne, hvis de vil handle med EU. Norges velstand kan sagtens blive truet efterhånden som verdenens energi forbrugende lande omstiller sig til en verden uden brug af fossile brændstoffer.

England skal bare ikke være sikker på at en evt. genoptagelse vil ske, da man altid har haft problemer med englænderne og deres særheder i EU. England skal ikke tage et positivt udfald af en genansøgning for givet og i hvert fald ikke forvente at få de favorable vilkår som de havde før 1.2.2020. Der vil højst sandsynlig komme helt andre boller på suppen inkl. krav om at de tilpasser sig samme standarder som EU kører i dag (metriksystemet, VVS, samme standard på el og elektronik mv) – for at sikre at andre lande inkl. Polen, Ungarn og Danmark ikke skal få for gode ideer og ønske f.eks en ”Danxit” som visse dele af de Konservative og især Dansk Folkeparti taler om.

Det eneste gode ved den nuværende situation med Brexit og problemerne med de tomme hylder i Nordirland er at den danske befolknings tilslutning til fortsat medlemskab af EU for Danmarks vedkommende aldrig har været større.

Alt dette er kun mine tanker og står for egen regning – og kun fremtiden kan vise hvor det bærer hen.

Vh Inger Drengsgaard, Riga, Letland

Pas på ikke at blive fanget i skyen

Jeg arbejder som konsulent for en række medicinalvirksomheder, så det er på denne baggrund jeg her udtaler mig her.

Ud med data (i cloud)

Det virker som om trenden er, at store dele af virksomhedernes IT-systemer er ved at blive flyttet ud i skyen. Fordelene er mange, og heldigvis er langt de fleste virksomheder også opmærksomme på de udfordringer, der er i forhold til at lægge ting i skyen: Dataintegritet, procedurer for systemets brug, non-disclosure, backup, valideret status (eller ’validerbarhed’), Service Level Agreements, o.s.v..

Indrømmet, så er mange af opgaverne med at lægge ting ud i skyerne komplicerede, fordi udbuddet af de enkelte cloudydelser er stort og servicen og leverandørernes troværdighed er generelt lige så usammenlignelig som to mobilabonnementer. Samtidig er det at sætte krav til en cloud service et nyt område for mange medicinalvirksomheder, og man misser derfor let et krav eller to. Det kan endda være nogle af de vigtige krav, som enten går ud over compliance, eller ud over driften.

Jeg vil lige slå et slag for et par af de krav som ofte overses i forbindelse med cloudydelser.

Livscyklus

En af de emner der ofte omtales i nye guidelines, er livscyklus. Ethvert system fødes, valideres, gennemgår en lang række af vedligeholdende aktioner for at bibeholde den validerede status, hvorefter de til sidst nedlægges efter mange års tro tjeneste.

Denne livscyklus skal jo nødvendigvis også være gældende selvom et givent system befinder sig i skyen.

Etableringen af et system i skyen er typisk ret let, idet systemet som oftest eksisterer på forhånd. Leverandørerne har også typisk en brugermanual, eller vejledninger så det er let at etablere en procedure for systemet (tænk f.eks. på Microsoft, Google og Amazon). Fakta er at man – selv som stor medicinalvirksomhed – kan have svært ved at få indflydelse på leverandørens serviceaftale med deres underleverandører

Det bliver lidt mere kompliceret når man skal sikre dataintegriteten, og bl.a. diskutere backupløsning med leverandøren (vi har jo f.eks. Recovery Point Objective, Recovery Time Objective samt kravet om en dokumenteret test af re-store at skulle bede om). Leverandøren har som oftest enten en (typisk temmelig non-GxP) IT-afdeling der leverer denne service, eller IT-delen er måske baseret på ydelser de køber hos en underleverandør (f.eks. hosting, dataopbevaring, backup o.l.). Man ender under alle omstændigheder hurtigt ud i en diskussion om hvor ens data ligger, eller hvem der har adgang til dem, og om adgangen til systemer og data er dokumenteret på alle niveauer (både til systemet og i den applikation man benytter).

Det kan også være at man er nødsaget til selv at udføre en validering af systemet, eller at systemet (for at dække mere alment brugbare funktioner dedikeret andre brancher end netop medicinalvirksomhed) i praksis ikke helt kan opfylde en medicinalvirksomheds forventninger til dataintegritet.

Alle disse udfordringer er jo til at komme ud over, via velformulerede kravsspecifikationer, gode velskrevne procedurer, lidt manuelt valideringsarbejde og en god aftale om de serviceydelser der er inkluderet i leverancen.

Hvis ens cloud leverandør benytter en underleverandør til nogle af delydelserne, skal man lige være opmærksom på at nogle af disse underleverandører kan være ganske store. Det kan være særdeles svært at få lov til at udføre en audit hos en gigantvirksomhed af en underleverandør  desuden være yderst sjældent at man kan få mulighed for at kontrollere om leverandørens hhv. om underleverandørens interne procedurer overholdes. Nogle gange er der mange niveauer af serviceaftaler ovenpå hinanden, og disse er endvidere skrevet i et juristsprog ingen forstår, så det kan være ganske komplekst. Denne risiko er stor, og derfor også værd at tage stilling til.

Leverandørerne har også gerne en stor opfindsomhed når det kommer til nye funktioner, som lægges på systemet uden at man ved det, og uden der er alt for skarp ændringskontrol. Dette gør vedligehold af det validerede stade, og her under ændringsstyring noget besværligt, men man kan dog som regel aktivt overvåge de versioner systemet har, og lure når der sker ændringer.

Så kommer vi til det sidste element i livscyklus, nemlig nedlæggelsen af systemet. Et cloudsystem ”nedlægges” måske ikke i praksis, fordi leverandøren havde tænkt sig at fortsætte med at levere systemet til andre virksomheder, men for den virksomhed som køber ydelsen, er behovet måske forsvundet, og man ønsker at ”nedlægge systemet” ved at stoppe samarbejdet.

Huskede vi det hele?

MEN så er det her man for alvor skal stå sin prøve. Jeg har netop været udsat for et cloudbaseret dokumentstyringssystem, hvor man godt kunne downloade sine dokumenter enkeltvis, men det var ikke muligt på en struktureret måde at downloade alle dokumenter med tilhørende metadata. Ydermere ville leverandøren med henvisning til at det kørte systemet som et GxP system ikke slette data, metadata og audit trail fra systemet, og give os dokumentation herfor. Leverandøren kunne tilbyde at data blev obsoleted (markeret som slettede) med tiden, men sletning kunne de ikke garantere.

Jeg gætter på at data i leverandørens database ikke var struktureret på en måde så man kunne relatere alle sine data til en specifik kunde. Dette vil gøre at hvis man sletter en specifik kundes data, risikerer man også at slette/påvirke andre kunders data.

Enden på historien blev i dette tilfælde at man skal bibeholde leverandøren og betale for et fortsat samarbejde, backup og service for sine data indtil dommedag, eller i det mindste det tidspunkt hvor man finder det sikkert at blot ignorere de findes. Man indgik en betalingsmæssig kompromisløsning med leverandøren, men kommer trods alt over de næste mange år til at betale et substantielt beløb.

Req. #Cloud requirements
 
63It must be possible in the system unambiguously to distinguish my data from other companies’ data.
64It must be possible to bulk extract all my data in a validated manner, including metadata and audit trail, into a reusable structure.
65The data format must be readable by commercially available application, or a reader must be delivered along with extract data.
66It must be possible to delete my data entirely from the system, including a documented audit trail for the deletion of the data.
 

Figur Eksempel på krav til et cloudsystem

Hvis vi lige holder fast i den ovenfor beskrevne situation, er det ikke kun ved nedlæggelse af data at sletning/udlevering kan have relevans. Det kunne være at man en dag ønskede at skifte til en anden cloudleverandør, at den cloudleverandør man benytter pludselig besluttede at ændre forretningsområde og derved nedlægge systemet, eller at ens cloudleverandør blev ramt af opkøb, konkurs eller lignende. I alle disse situationer ønsker man faktisk at få sine data udleveret på en struktureret måde, incl. metadata, samt dokumentation for den validerede dataoverførsel, til en server efter eget valg.

Mange af de data der bliver produceret indenfor medicinalbranchen, har en levetid på +10 år. En væsentlig del af de laboratoriedata der produceres, har en levetid på +20 år.

Prøv at huske 20 år tilbage, og tænk på de IT-systemer man brugte dengang – Windows 98 på en DOS platform eller Windows NT, WordPerfect, SAP i et grønt monokromt interface der emulerede de gamle amberskærme fra de første PC’eres tid, og IBM Dokumentum i sin mest rå form. Hvordan ser verdenen ud om 20 år, og kan man til den tid få udleveret sine 20 år gamle data, i et læsbart format?  

Summa summarum! Man skal tænke hele livscyklus ind i sine krav, og ligesom med det meste andet i livet, sørge for at der er en ordentlig og pæn exitstrategi – Det gælder også for cloudsystemer.

OH NO!! Grumpy cat in Covid Mask

Karen Ginsbury’s Quality Blog #3

This is 2020 Blog #3.  I made it my business to reread the previous one (ok the truth – I am overwriting – the mother of all bad practices) #2.  Written in June, I suppose I was Covid punch drunk and focused on business continuity / disaster recovery plans and shortages.  By now we have sort of settled into life with Covid – I don’t leave the house without a face mask… unless I forget.  I have a CAPA on that too – masks in every bag, briefcase, pocket…

In earlier blogs I had said we need to define the purpose of a quality system.  GMPs are NOT a quality system and never were intended to be one.  They are a series of requirements.  If quality is “Meeting all the requirements all the time” we need to do a better job of defining requirements.

I have done a little better on defining what a foundational quality system is – with the help of ISO9001:2015…another of my grumpy cats.

The ISO standard makes the crucial point under the section Risk Based Thinking:
“One of the key purposes of a quality management system is to act as a preventive tool”

and this is where the GMPs, industry and regulators have colluded over the years to ensure failure.
What is this collusion?  It is that nasty little part of the GMPS which accepts deviations as an essential part of what we do.

It is true the EU GMPs advise us to avoid deviations as much as possible, unlike 21CFR part 100 which with no such qualifying statement says “Any deviation from the written procedures shall be recorded and justified” or in other words “there will always be deviations, let’s accept that as an unavoidable fact of life and just document them and JUSTIFY them!!!!

The GMPs MUST be revised and must remove / replace this statement.  #PREVENT is my new movement to switch pharma from reactive to proactive mode.  Deviations should not be accepted as an unavoidable fact of life.  Risk based thinking and control strategies are about analyzing and MANAGING PROCESSES.  Any process is amenable to this – as long as we map it out and spend time on # PLAN – developing a robust process where we didn’t say “ah it’ll be ok – and if there are deviations – well the GMP allow us to mop up.”  Then with the wisdom of King Solomon, those incredibly smart QA Directors write a “risk assessment” and release the DEVIATING product.  Human error, so let it happen again… and again… and again…

Once a deviation has happened and you are trying to justify releasing NON-CONFORMING product, this is NOT RISK BASED THINKING.  It is RISK-TAKING which is a completely different kettle of fish (in this case stinking fish)!  At the very least can regulators (calling out PIC/s here as I believe it started with them) STOP asking for a risk assessment which should be proactive and #PREVENT and call it what it is – a product impact assessment.  Gosh – even for me… what a RANT!  (Karen stop shouting – all those capital letters).  Of course that’s the beauty of a blog – you can run with it and let it do whatever it wants.

Some conclusions then:

One of the primary purposes of a QMS is to #PREVENT bad things from happening, by using risk based thinking, by #PLAN, DO, CHECK, ACT = control strategy per process.

A MATURE quality system #PREVENTs!

GMP conformance CAN be integrated and the system still be effective but we should be aware that releasing ANY batch with an associated deviation is a sad and essentially bad thing to do.  Sometimes, in order to avoid a genuine shortage which is a greater evil for the patient, we may HAVE to release a non-conforming batch.  That may on rare occasions be the right thing to do (they are not currently rare).  NEVER should we deceive ourselves into believing that this is the preferred or default state.  We do it only after the system failed to #PREVENT.

What other stumbling blocks have industry AND regulator placed in the way of an effective and foundational quality system?

In the previous blog I included two updates:

  • ICH Q12: Technical and Regulatory Considerations for Pharmaceutical Product Lifecycle Management
  • PIC/s draft guidance: How to Evaluate / Demonstrate the Effectiveness of a Pharmaceutical Quality System in relation to Risk-based Change Management

These documents, which apparently are much needed, are nevertheless new and additional hurdles and therefore stumbling blocks for industry.  FDA has been talking of a vision of an agile manufacturing organization – can we ever be agile if implementing changes requires ICHQ12 and the PIC/s draft guidance?  I mean how many changes have you had to make in your QMS as a result of Covid.  Plexiglass barriers to enforce distancing in offices and manufacturing and laboratory areas is just one part of it?  Masks, staggered working hours, other?  Did that go through the change control process and how long did it take and how well was it documented and controlled?  I hope it was fast!

My vision for 2020 was to implement P-D-C-A for myself.

Every action that is taken during 2020 and thereafter, will be considered and planned.  (P-D-C-A) Implementation will be according to what was planned OR, if what was planned turns out not to be the requirements, then the requirements will be officially changed, people who need to know will be notified and the action will be planned all over again prior to implementation.

As of August, we (my husband and I and my mother) had to move out of our homes (Plan: we sold them and bought in another city), and as our new places weren’t ready, we had to rent a furnished place.  We are all together for now, because we are a “Covid Bubble group” – so all the careful planning which left several spare months for completion of our project – failed!  We did move, but are rather stuck living out of suitcases with 95% of our belongings in storage.  But we are ok and well as I hope all of you reading this are too.  I couldn’t come to Denmark now, when I was supposed to be there – more Covid fallout.  I pray that by March this will be behind us – I suspect it won’t be totally.  I also pray that the people I know and those each of you know who are currently battling Covid, will make it through.  Those of us who are healthy are blessed – whatever the restrictions.  Let us acknowledge it and in appreciation do a kind deed for a neighbour or friend, or phone someone who lives alone.  People are soooo lonely.

I hope to see you all very soon and send you my very best wishes.

# PREVENT – WEAR YOUR MASK WHENEVER YOU GO OUT – please… and stay safe.

Karen

Gentænkning af drug development – hvor og hvornår kan Big Data, AI og real world evidence disrupte drug development.

Af Tove Holm-Larsen, MSc, PhD, CEO Pharma Evidence & Silvi.ai

Pharma har længe arbejde ud fra den klassiske drug development proces, hvor et spændende molekyle bliver præ-kliniske undersøgt, hvorefter det bliver testet i fase 1 til fase 3, for endeligt at blive sendt til vurdering hos de regulatoriske myndigheder (se figur 1). Processen har i mange år resulteret i lancering af omkring 30-50 nye medicintyper i USA per år.1

Figur 1: Den klassiske drug development proces

I et nyt review2 af pris og tid for drug development fandt Wouters og Luyten, 2020, at der er 3-32% chance, for at et molekyle går hele vejen fra Phase 1 til accept hos FDA. Den helt store forskel ligger i de terapeutiske områder, hvor onkologi ligger helt i bund (3,4%), mens kliniske studier indenfor ophthalmologi (32,6%) har langt større chance for at blive til et reelt lægemiddel (se figur 2).

Figur 2.  Procent chance for at udvikle et lægemiddel per finaliseret drug development fase.

Der er altså forbundet med en kæmpe økonomisk risiko at udvikle medicin. Ifølge Wouters og Luyten, 2020 så kostede det i gennemsnit 319 millioner US$ at udvikle et molekyle til et lægemiddel fra 2003 til 2020, hvis man ikke indregnede mislykkedes studies. Hvis risikoen for mislykkedes studier derimod blev indregnet, så lå prisen helt oppe på 985 US$ millioner per molekyle (median pris).

Der er derfor i høj grad brug for at disrupte drug development processen og forsøge et mere proaktivt datadrevent udviklingsdesign, for at minimere antallet af mislykkedes studies.

Både FDA og EMA har erkendt, at der er brug for at tænke kreativt, og begge institutioner har derfor udsendt en lind strøm af frameworks og guidelines indenfor brugen af real world data og kunstig intelligens i de senere år. En række af disse kan findes i figur 3.

Figur 3.  Frameworks, visioner og guidelines fra FDA og EMA ang. brugen af AI, Big Data og Real world data.

  FDA   EMA
AI & Big data Artificial Intelligence and Machine Learning in Software as a Medical Device: https://www.fda.gov/medical-devices/software-medical-device-samd/artificial-intelligence-and-machine-learning-software-medical-device   EMA’s overall vision on use of Big Data, Real World data and AI:   https://www.ema.europa.eu/en/documents/other/hma-ema-joint-big-data-taskforce-phase-ii-report-evolving-data-driven-regulation_en.pdf   https://www.ema.europa.eu/en/documents/regulatory-procedural-guideline/ema-regulatory-science-2025-strategic-reflection_en.pdf    
Real world data Overall framework for FDA’s real-world evidence program https://www.fda.gov/media/120060/download   Description of document submission: https://www.fda.gov/regulatory-information/search-fda-guidance-documents/submitting-documents-using-real-world-data-and-real-world-evidence-fda-drugs-and-biologics-guidance    

 

Åbningerne fra EMA og FDA giver en lang række muligheder for at øge farten på drug development. Figur 4 giver et overblik over nogle af de nye muligheder.

Figur 4. Big data og AI muligheder for at øge sandynligheden for at et klinisk studie lykkes.

Nogle af de mest interessant og lovende Big Data/Real World Data-ideer er efter min mening muligheden for at lave ’dry run’ eller i single arm studier en reel ’kunstig arm’. Ideen er at trække data på den nuværende standardbehandling direkte fra patient-journalerne. Derved får man overblik over nuværende effekt og bivirkninger, men man får samtidig også mulighed for at undersøge om alder, følgesygdomme, køn etc giver forskelle i effekt og bivirkninger.

Et ’dry run’ kan bruges til at informere designet af det kliniske studie fx med hensyn til, om der skal ændres på inklusion eller eksklusions kriterier – eller om der er specifikke grupper med add-on medicin eller add-on symptomer, som lader til at opføre sig overraskende, og som derfor måske bør ekskluderes fra studiet.

På samme måde er målinger direkte på patienterne via apps og sensorer en super spændende mulighed for at følge patienterne i tiden efter behandling og for alvor lave datadrevne værdibaseret betalingsaftaler, hvor myndighederne udelukkende betaler for reel effekt.

Vi har kun lige set starten på de ændringer Big Data, Real World Data og AI vil medføre indenfor drug development. De høje medicinpriser har skabt et maksimalt pres på en ellers konservativ medicinalbranche for at tænke nyt. Hurtigt.

Referencer:

  1. https://www.fda.gov/drugs/new-drugs-fda-cders-new-molecular-entities-and-new-therapeutic-biological-products/novel-drug-approvals-2019.
  2. Wouters and Luyten, Estimated Research and Development Investment Needed to Bring a New Medicine to Market, JAMA. 2020;323(9):844-853. doi:10.1001/jama.2020.1166